Stacks Image 210


PLUS Kampkunst - Selvudvikling og selvforsvar
Kampkunst er selvudviklings- og selvforsvarstræning på meget højt niveau.
Via fysiske øvelser, lærer du at mærke - og derigennem fuldt ud at forstå - energien i tanker og ord.
Alle øvelser er eksempler på, hvor vigtigt det er at have balance i krop og sind - og at være i NU’et. Når du opnår dét, er du “stærk”.
Rent fysisk er øvelserne simple og lette at forstå for enhver. Der er ingen krav til fysisk form eller styrke, og både kvinder og mænd i alle aldre, samt nybegyndere og øvede fra alle stilarter inden for kampkunst og kampsport kan deltage.

Træningen indeholder forskellige øvelser, der alle omhandler dig selv og din modstander. Du lærer for eksempel at forstå din fjende, og at se tingene fra flere sider. Dén indsigt alene gør dig “stærk”.

Du lærer blandt andet at udnytte modstanderens råstyrke (= energi) til din egen fordel, så modstanderen drænes for energi i stedet for, at du gør det i forsvaret. Du lærer også at sætte dig ind i andre personers bevæggrunde, og for eksempel at forstå, at når en anden person er vred, så er det ham, der lider - ikke dig.

Øget forståelse af Energi
Udover Kampkunst, laver vi også Mentaltræningsøvelser, der udvider din forståelse for Energi endnu mere - både, hvad Energi kan gøre, men også, hvor let du selv bevidst kan ændre energien, så der igen skabes balance.
Vi laver også Meditationer, der hjælper dig med at mærke din egen og modstanderens intention - særligt energien i selve intentionen.
Vi underviser i, hvordan hjernen kan påvirke kroppens instinktive reaktioner i bestemte situationer.
Du lærer blandt andet at forstå, hvordan din hjerne reagerer (tillærte mekanismer), som den gør. På den måde lærer du at udnytte din viden til at forstærke og ændre din intention til bevidst handling.
Fordi PLUS Kampkunst øger din bevidsthed omkring Energi og forståelse af Energi på så mange niveauer, sætter det gang i en naturlig selvudviklings-proces i alle, der træner PLUS Kampkunst.
Den største forståelse, du overhovedet kan lære inden for alle former for Kampkunst er, at standse en konflikt, før den nogensinde er startet.



Skulle du/i have lyst til at komme til en prøve time er du velkommen vi træner alle mandage fra 18.00 - 20.00 vi holder dog ferie fra den 11/12 2015 til den 15/1 2016.
Du kan også kontakte os på telefon 52 61 60 00 eller e-mail
kay@plus-kampkunst.dk og aftale hvornår du/i kunne tænke dig/jer en prøvetime.